En træner siger tak: Jesper “Faaborg” Madsen siger tak for i år

Af 24. april 2017december 26th, 2018Nyhedsarkiv

24-04-2017

En træner siger tak: Jesper “Faaborg” Madsen siger tak for i år

Træneren for GOGs U12-piger har været til stævne i Vojens og til DM for U12

 

GOG Håndbold har med stor glæde modtaget denne fra træner Jesper “Faaborg” Madsen.

 

Han har i den forløbne sæson været en skattet træner for GOGs fremgangsrige U12 piger:

 

“Jeg har i weekenden været til DM i Hvidovre med en flok fantastiske, super-skønne piger. For 14 dage siden i Vojens formåede disse piger på bedste vis, at vise hvor gode og dygtige de kan være. Alle tog deres lille ansvar for holdet og fællesskabet både på og udenfor banen.

 

Stævnet i Vojens gav holdet håb, drømme og tro på egne evner til weekendens DM. Vi ramte som hold ikke det samme flotte niveau, som vi gjorde for 14 dage siden og endte kun med at vinde en enkelt kamp søndag.

 

Men vi har rykket os og arbejder videre.. Det at turde drømme og tro på sig selv er en vigtig egenskab at have med i livet, og det gør pigerne i den grad. At man som 10-12 årig lægger så meget tid, engagement og flid i sin sport vil altid skabe op og nedture. Men pigerne er altid er ved godt mod, og de er altid klar på at arbejde videre og klø på.

 

En anden god ting ved pigerne er, at de lægger lige så stor energi i at være sammen, når den ikke står på træning eller kamp. De er sociale, passer på og respekterer både andre og hinanden. Alt dette gør at det er spændende og livsbekræftende at være træner.

 

Tak for et spændende år til pigerne og tak til forældrene for den opbakning der har været gennem året.

 

#atværetrænererenlivstil #sportskaberfantastiskeminderogoplevelser

Skriv en kommentar