Dejlige GOG-piger på hyggetur

Af 15. november 2015december 28th, 2018Nyhedsarkiv

15-11-2015

Dejlige GOG-piger på hyggetur

Fællesspisning, dyst, sjov og ligakamp

GOGs U14 piger har været på lørdagstur med hygge, spisning, dyst, sjov og ligakamp.

 

“Det er svært at få for meget af gode piger. Derfor var der arrangeret en spontan hyggetur for U14-pigerne i lørdags – som ellers normalt er fridag.

 

Tøserne mødes i min lejlighed i Svendborg, og der var kamp om pladserne, så det var tydeligt, hvorfor vi skulle finde et andet sted og spise.

 

Vi gik den korte tur til Jettes Diner, som havde burgere klar til os. Efter lydniveauet at dømme skulle man tro, at pigerne ikke havde set hinanden meget længe.

 

Så blev benene luftet lidt igen. Turen gik nu til Svendborgs nye actionzone; Wilt. Og det blev vildt, og der blev dystet, leget og ikke mindst kæmpet i de forskellige udfordringer.

 

Vi sluttede i det gule hjørne i Gudmehallen for at heppe på GOG i herreligaen – i kampen mod Nordsjælland.

 

Herrerne sluttede en god dag af med en sejr – og pigerne kunne ta’ hjem og slappe af og gøre klar til deres egne kampe lørdag”.

 

Fra træner Annette Knudsen. Og tak for det.  

 

(Og iøvrigt vandt både GOGs U14 pige 2 og GOGs U14 pige 1 om søndagen. Det blev til en flot sejr til 2. holdet på 28-13 ude over DHG, og 1. holdet vandt 31-10 hjemme over Svendborg).

 

Skriv en kommentar