Dame 3. division slog Vejle

Af 20. marts 2014december 28th, 2018Nyhedsarkiv

20-03-2014

Dame 3. division slog Vejle

Med sejren har Dame 3. division nu fire matchbolde for oprykning.

GOG Håndbolds Dame 3. division vandt idag hjemme med 29-26 (15-13) over Vejle Håndbold som inden dagens kamp lå som første udfordrer til Kolding HK i kampen om playoff kampene om oprykning til 2. division.

 

Kampen blev aldrig en flotspillet kamp, men derimod en kamp hvor alle spillere fightede til topkarakter, og hvor alle spillere fortjener en ros for deres parathed og deres engagement.

 

Til dagens kamp var Carsten Motensen byttet ud med Jens Brandt, som igen fungerede som en god sparringspartner for Cheftræneren Michael Buster Madsen.

 

Jeg har stor ros til alle 13 spillere, alle var klar uanset om de var på banen eller på bænken“, roser Buster, som igen idag glædede sig over de to point og spillernes engagement.

 

I målet måtte en syg Jessica Pengel lade sig erstatte af Mette Lindberg, som leverede en flot indsats, selvom hun ikke har fået meget spilletid i denne sæson.

 

Nanna Vedel leverer igen en flot indats med syv mål, men også Cecilie Holmskov var ekstrem godt spillende idag. Buster roser endvidere Mette Clausen, som ikke har været med på det seneste, hun gjorde det igen flot. Træneren roser spillerne for at når det virkelig gælder, vil pigerne det her rigtig meget.

 

Træneren glæder sig over at have en trup, som både er bred, men også en god blanding af unge og rutinerede spillere.

 

Buster er glad for at kunne overdrage holdet i 2. division efter denne sæson til Thomas Brandt Nyegaard efter denne sæson.

 

Holdet kan nu selv afgøre oprykningen på søndag, når holdet hjemme møder DHG Odense kl. 16:00 i GOG Arena.

 

GOG Håndbold – Vejle Håndbold 29-26 (15-13)

GOG: Nanna Vedel 7, Trine Nielsen 5, Louise Kildelund 5, Cecilie Holmskov 3, Mie Jul 3, Nikoline Nielsen 2, Mette Christiansen 1, Mette Clausen 1, Thea Keller 1 og Emilie Levinsen 1 mål.

Vejle: Mia Skjødt 6, Ditte Kop 4, Sussi Madsen 3, Jane Abrahamsen 3, Pia Larsen 2, Mette Østergaard 2, Josefine Thomsen 2, Sandra Ravn 2, Rikke Nørup 1 og Maria Lund 1 mål.

Udvisninger: GOG 2 og Vejle 3.

 

/Jens

Skriv en kommentar