
01-03-2015
Annette Knudsens U16 pige 2 er nu klar til pokalfinalen
GOGs U16 pige 2 vandt to kampe på tre dage og fører nu 1. division B.
GOG U16 pige 2 fortsætter de fornemme takter i både stævner, den løbende turnering og pokalturneringen.
Forleden vandt holdet – trods to skader – over Hjemly i 1. division B. I fredags vandt mandskabet – trods to skader – over Svendborg i pokalturneringen. Og i dag vandt holdet – uden skader – over Albertslund/Glostrup i den løbende turnering.
Det betyder, at træner Annette Knudsens tropper fortsat kun har prøvet at tabe en gang i denne sæson, og det var til ligamandskabet Herning i finalen i Skjern JuleCup – med ët mål.
Det betyder også, at GOG-pigerne lige nu ligger nummer 1 i 1. division B efter at have slået alle modstandere i rækken.
Og det betyder sandelig også, at GOG U16 pige 2 er klar til pokalfinalen mod HC Odense, som fører 1. division A.
Holdet består af Caroline, Celine, Frederikke, Emilie, Camilla, Julie, Sari, Klara, Kirstine og Vibeke. I en enkelt kamp har holdet lånt Laura og Lærke – og 1000 tak for det!