Årets GOG-leder blev…

Af 29. maj 2016december 29th, 2018Nyhedsarkiv

29-05-2016

Årets GOG-leder blev…

Aktivfest med et “frisk” Syberg-show

Årets aktivfest blev afviklet i fredags. Aftenen før ligaholdets afgørende bronzekamp mod KIF Kolding København.

 

Alligevel var hal 3 (næsten) fyldt af U16-drenge og -piger, U18-drenge og -piger og masser af seniorspillere fra både liga, division og serieniveau.

 

Desværre var det en skam at se, at der var så få andre trænere og så få “forældre” med til festen. Måske var det den sene flytning af festen, der bar skylden for det.  

 

Men! Nogle viste helt ekstraordinær, fantastisk stærk GOG-ånd:

 

Sådan cirka halvdelen af ligaholdet var faktisk med til aktivfesten – aftenen før bronzekampen. Ja-ja, de gik tidligt hjem og nej-nej, de drak ikke – men det er godt nok imponererende flot GOG-stil, at (blandt andre!) Kasper Kildelund, Lasse Møller, Frederik Clausen og Niclas Kirkeløkke møder op og klapper af årets U16-spillere, årets U18-spillere årets seriespillere og årets GOG’er.

 

Ja, og årets GOG’er blev i år ingen ringere end… Vibeke Møller. Meget kunne fremhæves. Meget blev fremhævet. Her skal nævnes det årelange og kæmpe arbejde med babyhåndbolden og i denne sæson også en dobbelt holdledertjans for U12-piger. Og der kunne nævnes meget mere. Til lykke !

 

Ellers var festen (næsten), som den skulle være: Der var naturligvis et show med Syberg. Lækre optagelser, fantastisk skuespil og stor underholdning. Der er vist ingen grund til at gå i detaljer omkring hverken emner eller indhold… Men det var sjovt.

 

Der var også et små-genialt farvel til Kasper Kildelund. Og så var der naturligvis fællessang med Arne Ploug. Det var smukt. Lad os håbe at vi bliver endnu flere trænere, ledere og ikke mindst forældre næste gang.

 

 

  

Skriv en kommentar