Årets bedste Laila Scmidt og årets bedste Frederik Hummelmose

Af 7. maj 2017december 26th, 2018Nyhedsarkiv

07-05-2017

Årets bedste Laila Scmidt og årets bedste Frederik Hummelmose

Årets seniorspiller blev en kvinde, og årets ungdomsspiller blev en målmand

GOG Håndbold havde samlet hundredevis af mennesker til en dejlig fest i aftes, og her skulle der også findes årets seniorspiller i hele klubben og årets ungdomsspiler i hele vores store fællesskab på sydfyn.

 

Det var formand Niels-Erik Kildelund, der afslørede navnet på årets seniorspiller, og det blev – måske lidt overraskende for nogle – ikke en herrespiller. Det blev en kvindespiller. Og det blev ikke en hvilken-som-helst kvindespiller: Det blev Laila Schmidt.

 

Der er næppe nogen kvindespiller, som har spillet flere kampe over flere år end højre fløj Laila Schmidt, og i år var hun igen med til en oprykning, da hun – med Gudme HK – rykkede op i 1. division, så der igen er tophåndbold på kvindesiden i SEF Arena.

 

Hun har ikke alene gået forrest til træning. Hun har også været en slags ekstra “mor” eller ekstra “holdleder” for hele Gudme HK, og det var en af grundene til, at hun blev årets seniorspiller i hele det sydfynske håndboldfællesskab.

 

Årets ungdomsspiller var heller ikke let at finde. Der var mange gode kandidater, og der kunne vælges både en pigespiller og en drengespiller. Det var vel at mærke en spiller, som havde ydet en ekstra-ordinær indsats i forhold til både sportslig udvikling, bidrag til både holdet og klubben, en god kammerat og en stærk holdspiller. Mange kriterier. Og mange gode emner.

 

Carsten Langager “Stump” Jensen valgte at pege på den spiller, som også var blevet kåret til årets spiller på U18 drenge 1, nemlig Frederik Hummelmose. Der kunne fremhæves meget, men Stump havde allerede til guldfesten i søndags fremhævet, at Frederik jo på mange måder er en ekstra træner at have med på et hold – med et stort smil.

 

Men Stump til den store fest i aftes at nævne, at Frederik Hummelmose udover alt det andet også er en type, der altid stiller op og bidrager, når holdet, når klubben, når fællesskabet har brug for en hjælpende hånd. Sådan noget det friviliige foreningsliv er lavet af.

 

Til lykke til både Laila Schmidt og Frederik Hummelmose med de fornemme kåringer.

 

 

Skriv en kommentar