Optakt til DM ved GOGs U12 Drenge!

U12-drenge glæder sig vildt til DM

GOG Håndbolds U12-drenge skal deltage i de uofficielle danske mesterskaber for U12-hold i Hvidovre i den sidste weekend af april. Og det er en flok drenge – og trænere – som glæder sig helt vildt til oplevelsen og udfordringen og opgaven.

DM bliver sæsonens sidste og mest spændende test. Hvorfor det er så spændende? Det er spændende, fordi vi jo enormt gerne vil måle og teste os som hold mod de dygtigste U12 hold i Danmark, fortæller den ene af holdets trænere, Jacob Albjerg.

I den ”hjemlige” fynske række vandt GOGs U12-drenge ret suverænt den bedste rækken både før og efter jul. Og de gule drenge vandt også pokalturneringen uden de store problemer.

Vi er som hold blevet presset til træningsstævner rundt omkring i landet. Og en del af de hold, som vi har mødt til de stævner, deltager også i DM. Blandt andet Ribe – som vi skal spille imod i den første kamp til DM, beretter Albjerg og fortsætter:

Vi ser ikke os selv som favoritter til at vinde DM. Men vi regner med, at vi går videre fra puljen – helst som nummer 1 i puljen, så vi dermed sikrer os en placering i top 8 ved DM, siger træneren for GOG Håndbolds U12-drenge – og tilføjer til sidst:

Vi glæder os helt vildt til at komme i gang.

GOG Håndbold ønsker alle drengene og alle tre trænere, Albjerg, Jessen og Syberg, et godt DM. Ja, GOG Håndbold ønsker alle deltagerne i det uofficielle DM et godt stævne med masser af gode håndboldoplevelser.

DM spilles den 27. og 28. april i Hvidovre.

GOG Håndbold bruger cookies for at gøre din online oplevelse bedre.