Skip to main content

TALENTERNE FLYVER FRA REDEN

Af 18. april 2021GOG

Skrevet af: Frederik Drøscher, GOG Håndbold

De seneste uger er der flere af de unge talenter i GOG Håndbold som har kunne offentliggøre nye kontrakter for den kommende sæson. To af de unge talenter som har kunne offentliggøre at de for den kommende sæson ikke skal spille i den gule og røde trøje, er Andreas Haagen og Viktor Nevers.

Der er ingen tvivl om at den inkarnerede GOG Håndbold spiller Andreas Haagen kommer til at savne klubben, ”Det bliver specielt at forlade min barndomsklub, prøvede det kort med et visit i Skanderborg, som blandt andet viste mig at der er andre klubber i Danmark som også har gode miljøer og super gode rammer!” Andreas har skrevet kontrakt med Ribe-Esbjerg HH for sæsonen 2021-2022, men udlejes til TM Tønder på den særlige udlånsregler for unge håndboldspillere som gør han kan trækkes tilbage når som helst.

Viktor Nevers ser også tilbage på sin tid i GOG Håndbold som nogle gode år og husker specielt to helt særlige oplevelser, ”Det jeg husker bedst for min tid i GOG det var u16 DM i Roskilde, og da jeg fik liga debut imod Lemvig, to fantastiske oplevelser.” Viktor har skrevet under på en kontrakt med ligaklubben Sønderjyske på en etårige aftale.

Det har været store overvejelser for begge spillere omkring deres skifte væk fra GOG Håndbold, men den personlige udvikling vægtede højst hos Andreas, ”Jeg har taget udgangspunkt i hvad der lige pt. var bedst for mig personligt, men også for min udvikling. Jeg tror meget på det setup jeg bliver en del af i TM Tønder.”.

Ligeledes har det hos Viktor været den personlige udvikling og det med at kunne vise sig frem på den store scene der afgjorde hans valg, ”Mine overvejelser med skiftet til SønderjyskE var at det er et rigtig spændene projekt der var gang i, og at det var en god mulighed for at vise mig frem i Ligaen”

For Andreas er skiftet lidt mere specielt, da hans far, Søren Haagen, også skifter væk fra GOG til den kommende sæson og dermed opstår muligheden for at stå overfor hinanden igen, ”Det bliver da meget sjovt. Jeg er glad for min far kan få et år mere at spille håndbold i, han lever og brænder for det, stort set lige så meget som alle vi andre. Han er bare lidt mere oppe i alderen og har nogle andre ting at kunne byde ind med”

De to unge talenter ser begge frem til at begynde for deres nye klubber i den kommende sæson, især Viktor ser frem til kampene på hjemmebanen, ” Jeg ser rigtig meget frem til at spille for Sønderjyske og mærke stemningen i Broager Sparekasse Skansen”. For Andreas bliver det de mange timer og håbet om en del minutter imellem de to stolper, ”Jeg ser frem til forhåbentlig en masse kamp minutter, så er vi en forholdsvist ung trup som jeg tror har en del potentiale. Så ser jeg frem til en masse træning som jeg kan få delt mellem Esbjerg og TMT”

GOG Håndbold ønsker de to drenge stort tillykke med deres kontrakter og ser frem til at følge deres videre færden i håndboldverden som forhåbentligt en dag fortsætter herhjemme i GOG.