Optakt: U16 Drenge til DM uden profiler

Af 23. april 2019 april 25th, 2019 GOG

Til DM uden profiler

De danske mesterskaber i håndbold for U16 hold bliver i år spillet i Roskilde her i weekenden, og GOG deltager for imponerende 11. gang i træk i spillet om medaljerne…

Holdets mangeårige træner Carsten Langager Jensen, som i en lang række af år har været ansvarlig for hele GOG Håndbolds drengeside,  forventer en helt lige semifinale mod Idrætsefterskolen fra Vejle, og han vurderer, at det er GOGs defensiv, som er holdets styrke:

  • Vi er et meget homogent hold, som ikke har nogen profiler. Vi skal forstå at udnytte vores holds bredde, hvis vi skal vinde over Vejle i semifinalen, fortæller Carsten Langager Jensen, som glæder sig over, at holdet møder velforberedt op uden skader.

Han håber på stor opbakning fra det sydfynske på tilskuerpladserne i Roskilde. Ja, og han satser også på, at hvis GOG kommer i finalen, så dukker der et par fyldte busser fra Skolerne i Oure op – som støtte i en eventuel finale om søndagen. Så det store røde O vil fylde godt op i Roskilde.

GOGs drenge er gået 100 procent ubesejret gennem hele 1. division øst jul og hele ligaen i øst efter jul, men Carsten Langager Jensen mener, at Skanderborg må være favorit til at vinde det danske mesterskab i år. Skanderborg møder dette års mest overraskende DM-deltager, efterskolen Gunslevholm, i semifinalen. Faktisk er alle fire DM-hold enten efterskoler eller akademihold.

De seneste 10 år i træk er det blevet til medalje hvert eneste år for GOGs U16-drenge, så der er naturligvis forhåbninger til holdet – også i denne sæson. 4 af spillerne på holdet vandt i øvrigt også det danske mesterskab med GOG som U14-drenge for to år siden. Ja, GOG vandt faktisk også det uofficielle U12-DM for fire år siden og fik sølv ved det uofficielle DM for U10’ere for 6 år siden – med de samme årgange.

  • Jeg mener, at Skanderborg må være favorit i år, men vi vil meget gerne spille en finale imod dem, slutter Carsten Langager Jensen før årets Final 4, som altså afvikles i Roskilde den 27. og 28. april.

Programmet er således:

Lørdag den 27. april

11.00: Skanderborg-Gunslevholm.

15.00: GOG-VIES.

Søndag den 28. april

09.30: Bronzekampen.

13.00: Finalen.

GOG Håndbold siger pøj-pøj til GOGs ubesejrede U16-drenge. Og GOG Håndbold ønsker alle deltagere et godt DM i Roskilde.

GOG Håndbold bruger cookies for at gøre din online oplevelse bedre.