Ny sejr til Gudmes dronninger!

Af 27. oktober 2019 GOG, Gudme HK 1. div.

Ny sejr til Gudmes dronninger 

Gudme HK i 1. division vandt lørdag 26. oktober 2019, den tredje sejr i denne sæson ved at slå Rødovre med 26-23.

Der er ingen grund til at skjule det: Det var ikke den bedst spillede kamp i nationens næstbedste række, men det endte med to point til de gule…

Rødovre kom foran med tre mål, før Gudmes spillere vågnede. Bagud med 7-8 efter 20 minutter tog fanden ved Clara Skyum Thomsen og Cecilie Sofie Bjerre, og så førte hjemmeholdet 14-10 ved pausen.

I anden halvleg inviterede Gudme lidt unødvendigt Rødovre ind i kampen igen. Heldigvis var Clara Skyum Thomsen ikke færdig. Med 4 mål på 10 minutter sørgede den venstrehåndede højre back for at holde Rødovre lidt på afstand.

Gudme vandt med 26-23, og holdet har nu 7 point efter 6 kampe og ligger på 5 pladsen i 1. division. Rødovre ligger næstsidst med 3 point.