GOGs kvinder siger tak til fysioterapeut Birte Andersen

Hvad er det vigtigste for en håndboldspiller? Tjae… Det er nok at holde sig fri for skader. Og derfor vil Gudme HKs 1. divisionskvinder gerne sige 1000 tak til fysioterapeut Birte Andersen.

Der er alt for mange skader i håndbold, og Sydfyns bedste håndboldkvinder kan derfor glæde sig over at have fået stor og brugbar hjælp her i sommerperioden – af netop Birte Andersen.

Birte Andersen har i mange år arbejdet som idrætsfysioterapeut, og hun har i endnu flere år elsket håndboldsporten, så da Gudmes håndboldkvinder bad om hjælp, så valgte hun at sige ja.

 

  • Det sværeste for en håndboldspiller er ikke at kunne bidrage til fællesskabet på grund af en skade. Og vi ser skader i massevis i vores elskede sport. I dag ligger der masser af evidens for, at vi kan forebygge skaderne, og den viden skal vi have omsat i praksis og gerne i forbindelse med selve håndboldtræningen. Her kan opvarmning og nedvarmning være brugbart, forklarer Birte Andersen, som derfor har givet Gudme HKs kvinder inputs til træningen i løbet af sommeren, og der er endda også lavet videoer med øvelsesforslag til både spillerne og trænerne.
  • For både spillere og trænere og klubber handler det jo om at holde spilleren på banen så meget som muligt, så de kan udvikle sig individuelt og som hold. Derfor er vi nødt til at tage evidensen med på håndboldbanen nu og i fremtiden. I dag ligger der masser af evidens for, at vi kan forebygge skaderne, og den viden skal vi have omsat i praksis, og det var det, jeg forsøgte at hjælpe Gudme HKs spillere og trænere med, slutter Birte Andersen, som også gerne vil hjælpe andre hold og klubber med den slags, så de også kan få gode træningsvaner, der kan forebygge skader og optimere udgangspunktet for spillerne.

Gudme HKs kvinder siger mange tak til Birte Andersen for hendes store arbejde med spillerne. Birte Andersen har tidligere arbejdet med DHF i 15 år, hvor hun har arbejdet med talentgrupper hos pigerne og U-kvinde-hold og A-kvinde-hold. Hun har også været inde over GOGs herrer, Brøndbys fodboldhold, Gildhøj, Klinik for fysioterapi i København, idrætsefterskoler og projekt ”håndboldklar” træning, så der er mange års erfaring med at forebygge skade i vores skadesplagede sport.

Hvis du også gerne vil lære mere om dette, så kan du kontakte Birte Andersen, som hun kan undervise dig og jer i, hvordan man får skabt gode boldvaner, og hvordan opvarmning og nedvarmning kan gå hånd i hånd med evidens, erfaring og optimering af udvikling af håndboldspillerne.