GOGs U17 piger i trygge hænder!

Af 22. juni 2020GOG

Ny træner til GOG Håndbold U17 Piger | www.goghaandbold.dkSøren Ole Nielsene er samtidig ny mand i stillingen på Oure Højskole håndboldtrænerlinje!


GOGs U17 piger er i trygge hænder!


Vi har i GOG Håndbold heldigvis for længst kunnet berette om næsten alle trænere på næsten alle årgange, og vi ser med stor fortrøstning frem mod en ny sæson med stærke trænerkapaciteter i vores fold.


Der er imidlertid nogle ganske få steder, hvor vi har haft lidt “luksusproblemer” med at få puslespillet til at gå helt perfekt op, men nogle af de sidste brikker er nu lagt – i forhold til U17 pigerne.


Der bliver nemlig nu to stærke trænere for U17 pige 2 og 3. Og vi begynder med den ene: Christian Trodsøe, som de fleste i GOG kender så fint fra de seneste års trænergerning i det sydfynske.


Trodsøe er ikke bare træner i GOG. Han varetager nu også den fælles koordinerende rolle blandt nogle af holdene i GOG og Oure. Blandt andet mellem U19 pige 2 og U17 pige 2 og 3. Alt er i gode hænder hos Trodsøe.
Og så til nyheden: Vi har altså fundet manden til at være træner sammen med Christian Trodsøe, og han hedder Søren Ole Nielsen.
Søren Ole Nielsen skal være lærer på Oure Højskoles håndboldafdeling, og han har masser af håndbolderfaring på sit CV: Han har haft ansvaret for en lang række af både ungdoms- og seniorhold på både bredde- og eliteniveau.
Senest har han været tilknyttet Ajax, hvor han haft forskellige roller som blandt andet cheftræner for U18 pige liga, U18-drenge og assistenttræner for 1. divisions-herrerne i Ajax.


Derudover har Søren Ole Nielsen også været en del af forbundsarbejdet, da han siden 2014 har arbejdet som talenttræner hos drengene / herrerne i øst.

Vi er glade for, at vi får Søren Ole Nielsen på holdet, og vi føler os overbevist om, at han kan give noget godt til flokken af U17-pigerne i GOG Håndbold.


For Christian Trodsøe er det i øvrigt et dejligt gensyn med årgang 2003, som han også havde fornøjelsen af forrige år.


Vi har tidligere meldt ud, at cheftræneren for U17 pige 1 bliver Anders Schwartz Rasmussen. Der er med andre ord al mulig grund til at tro på en fin sæson for GOGs U17-piger i den kommende sæson på alle niveauer.