GOG trak Kiel i EHF-cuppen

Af 30. november 2018december 13th, 2018GOG Sport

30-11-2018

GOG trak Kiel i EHF-cuppen

Men det er jo ikke længe siden…

GOG Sport skal i EHF cuppen møde giganterne fra THW Kiel. For mange af spillerne vil det være første gang at de møder storklubben i “rigtig kamp”. 

 

GOG´s nyindkøbte playmaker fra Bundesligaen, Josef Puyol, stiftede bekendtskab med klubben sidste sæson. og husker vi tilbage til august 2013, tog GOG imod Kiel hjemme i Gudme. Dengang var “Zebraerne” på træningslejr i Danmark. Dengang var Kirkeløkke og Lars Hald også i GOG´s trup. 

 

Dog har en del spillere med ungdomstid i GOG tidligere mødt THW Kiel. På billedet er det Jeppe Cieslak, der løber fra THW Kiels U16 spillere. Skulle Cieslak igen være at finde på holdkortet mod Kiel, vil det altså være et gensyn med storklubben – denne gang er det dog spillere som Ekberg, Duvnjak, Wiencek og Zarabec som fløjen skal løbe fra – inden bolden skal forbi Landin eller Wolff i målet. Cieslak og co vandt dengang. 

 

Det er heller ikke længe siden GOG´s U14 Drenge besøgte THW Kiel.

 

Tilbage i februar måned var de senere pokal, fynske og danske mestre fra GOG´s U14 Drenge til træning i det nordtyske.

 

“D. 14/2-18 startede dagen med let træning i GOG, hvorefter at bilerne blev pakket og afgang kl 12 til Kiel. Kørte direkte til hallen hvor drengene skulle træne og spille kamp med et U14 drengehold fra Kiel. Godt for drengene at prøve en anden form for træning og en god læring idet, at det foregik på tysk. Spiste kl 20.45 i THW Kiel klubhus og fik god mad. Dagen efter afsted til Kiel liga kamp kl 17. Kampstart kl 19. Mega fed stemning i Kiel Sparekassen Arena i kamp imellem THW Kiel og HSG Wetzlar. Det har været to rigtige gode og lærerige dage i Kiel for drengene og med masser af hygge” – Læs hele artiklen på goghaandbold.dk. 

 

Spilleplanen er ikke lagt endnu, men et stort opgør mellem GOG og Kiel, er i vente! 

 

 

 

Skriv en kommentar