Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Anne, Sanne & Lis / Queen Machine / Mads Langer / Dire Straits T

13. april kl. 14:00 - 23:00

425 kr

Heldagskoncert

På Tåsinge ligger et af de smukkeste slotte på Fyn – Valdemars Slot er ikonisk med sin røde hovedbygning, de lange stald-længer og ikke mindst sin fine, lille te-pavillon.

Slottet er ikke mindst tiltrækkende på grund af sin beliggenhed: Tæt på det blå hav, den grønne bøgeskov og de brune marker og med en stor sø bag slottet.

Mellem slottet og søen ligger der en fin plads, hvor Live Culture og GOG i samarbejde har arrangeret en række koncerter.

Det gør vi også i 2019!

Men det nye er, at én af disse koncerter for første gang bliver en heldagskoncert, hvor publikum får mulighed for at nyde de udsøgte omgivelser og et udbud af fine musik-tilbud fra tidlig eftermiddag til midnat, hvor vi afslutter denne dags oplevelser med et musikalsk brag!

Vi præsenterer hen over en eftermiddag og en lang aften et enkelt udenlandsk navn og ellers en lille håndfuld af de fineste danske navne

Det udenlandske navn er fra Sverige, nemlig Dire Straits Tribute, der serverer et flot show med masser af gode numre fra det engelske ikoniske band Dire Straits.

Og så er vi i øvrigt stolte af at kunne præsentere en perlerække af danske top-navne:

Mads Langer
Et etableret men stadig ungt og energisk navn med masser af hits bag sig – og foran sig: Flawless – Elephant – Heartquake – You´re Not Alone…..osv osv.

Anne, Sanne & Lis
Tre navne, der hver for sig og tilsammen har betydet enormt meget for dansk musik. De tre stjerner slog sig sammen igen efter mange år i 2018, og den hast, hvormed billetterne blev solgt på deres turné viste hvor meget de har været savnet. Nu kommer de til Sydfyn, til Valdemars Slot, synger de mange sange vi kender dem for og møder et publikum, som garanteret får en meget stor oplevelse med hjem

Queen Machine
Vores eget danske hyldest-orkester, der har udviklet et Queen-show til fuldstændig perfektion. Britiske Queen er aldrig helt forsvundet, selv om Freddie Mercury desværre døde i 1991, og er mere nærværende end de har været i mange år. Queen Machine er med til at holde Queen-fanen højt med deres strålende udgaver af de bedste Queen-numre, Bjarke Baisner som velsyngende og høj-energisk centrum og et helt overdådigt sceneshow.
Glæd jer – Queen Machine vil afslutte denne smukke dag på Valdemars Slot med et brag!

Rækkefølge:

Dire Straits Tribute

Mads Langer

Anne Sanne Lis

Queen Machine

Vi ses!

Detaljer

Dato:
13. april
Tidspunkt:
14:00 - 23:00
Pris:
425 kr
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,
Hjemmeside:
https://www.ticketmaster.dk/event/VMS2408E?language=da-dk&camefrom=lc&brand=dk_lc&fbclid=IwAR0YZ0Rf_r3yk_GSs17L1kvsfMSmVYexzFz9MFxlF4cV7t6GTWPfRMMLQEk

Sted

Valdemars Slot
Slotsalléen 100
Troense,Syddanmark5700Denmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://valdemarsslot.dk/