|
Der bliver stadig lavet for mange fejl, når GOGs damer i 3. division spiller, og det kostede også i kampen tirsdag aften mod et anden tidligere storhold i dansk damehåndbold DHG Odense. Træner Kenneth Sahlholdt fortæller, at holdet i perioder spiller ok, men det var tydeligt at perioderne endnu ikke er lange nok.
I tirsdagens kamp hjemme mod DHG var det igen synligt for det fremmødte publikum i Gudmehallerne.
Holdets niveau stiger fra kamp til kamp, men der er stadig et stykke vej til holdet når deres topniveau, der er stadig for mange udfald.
Holdet startede kampen med hurtigt at komme bagud med 1-4 og 4-8, og så var det allerede op af bakke, men i store perioder kæmpede pigerne godt, men det var tydeligt at ikke mange spillere ramte dagen. Men holdet formåede dog at holdet fast, således at de ikke allerede før pausen var smidt helt væk i kampen. Ved pausen førte gæsterne med 15-17.
Efter pausen kommer de gule piger godt tilbage, de får udlignet til 17-17 og igen ved stillingen 19-19, men vi skal alligevel langt hen i kampen før DHG skaber det endelige hul, som afgør kampen til odenseansk sejr på 26-31.
Salle roser Cecilie Pedersen for en god kamp, det er blot hendes anden i sæsonen, efter at hun i forberedelserne pådrog sig en hofteskade, hun er i kampen sikkerheden selv, og med flere fremragende variationer i afslutningerne scorer hun hele 8 mål. Endvidere får holdet gang i sit stregspil, en ting som Salle flere gange tidligere har efterlyst, og Heindahl spiller en god kamp, hun scorer hele 5 mål. Der skal endvidere lyde en stor ros til Liv Krog for en flot fight.
I forsvaret giver holet for mange fløjafslutninger, hvilket også gør at de to fløje Line Johansen (2 mål) og Julie Kjær Hansen (3 mål) får alt for let spil til deres scoringer. Udvisninger skyldes i dagens kamp ikke hårdt spil, men derimod at forsvaret kommer lidt for sent på tacklingerne.
Matchfakta: GOG - DHG 26-31 (15-17) GOG: Cecilie Pedersen 8, Camilla Maibom 6, Kathrine Heindahl 5, Susanne Madsen 2, Liv Krog 2, Helle Fyrsterling 1, Christine Mortensen 1 og Line Nielsen 1 mål. DHG: Lisa Sele 6, Nina Augustinus 5, Stine Vig 4, Julie Kjær Hansen 3, Sofie Pauli 3, Anja Andersen 3, Louise Andersen 2, Line Johansen 2, Rikke Pedersen 2 og Julie Kjær Andersen 1 mål. Udvisninger: GOG 3 - DHG 0
/Jens | |